Fuldmåne i Skyttens tegn tirsdag d. 14. juni kl. 13.51
- Månehealing 14. juni kl. 20.30
Griber du de chancer der byder sig?
Eller spænder du ben for dig selv og gemmer dig bag forhalingsteknikker, så du undgår de eventyr der venter på dig?
Denne Fuldmåne kaster lys over vores egne benspænd. Den gør os opmærksom på hvor vi er mestre i at udskyde, udsætte og undgå de muligheder som livet bringer os. Den hjælper os til at få øje på hvor vi mister fokus, hvor vi distraherer os selv og hvor vi gemmer os fra det der er vigtigt, i stedet for at rejse os og møde livet lige på.
Skytten handler om den højere sandhed, den handler om søgen efter den sandhed der får livet til at give mening for os hver især.
Skytten er målrettet, eventyrlysten og sjældent bange for en udfordring, for den ved, helt inde i sin kerne, at det er livets eventyr og udfordringer, der viser os hvad vi bærer af potentiale.
Det er når vi tør at træde ud af komfortzonen og gribe de uventede muligheder, at vi udvikler os, at vi ser nye sider af os selv og åbner op for nyt potentiale.
Ved Fuldmåne giver vi slip, her er månen fyldt oplyst og herfra aftager den så og vender sin mørke side mod os, indtil den bliver genfødt på ny ved Nymåne.
Det er en evigt gentagende cyklus som hver eneste måned giver os mulighed for at arbejde med vores egen udvikling og transformation. Her kan vi, ved hver Nymåne arbejde med det vi ønsker skal have mere lys og liv i vores liv, og ved hver Fuldmåne, arbejde med det der skal slippes, det der ikke længere gavner os, det, det er tid til at sige farvel til.
Fuldmånen lyser, fordi den reflekterer Solens lys. I dens bane rundt om jorden, lander den ca. hver 28. dag i en perfekt vinkel, hvor den sol-oplyste side af månen vender direkte mod jorden. Her stråler den, lyser op om natten, og viser os det der ellers var skjult i mørket. Den oplyser dele af os selv, som det er tid til at transformere og give slip på, så der kan komme plads til ny energi, der kan føre os videre af vores udviklingsvej.
Når Månen er fuld opstår der et tovtrækkeri imellem vores følelsesmæssige behov for tryghed, og vores behov for at blive set og anerkendt. Vi kan føle os splittet mellem at ville nære os selv, lade op og hvile ud, og det at ville ud i verden og præstere, vise hvad vi kan og anerkendes for det.
Det kan gøre at vi i splittelsen mellem de to modsatrettede energier kommer til at spænde ben for os selv. De selvsaboterende mønstre, undvigemanøvrer og ’stikken hovedet i busken, fordi vi ikke vil se sandheden i øjnene' teknikker som vi benytter os af til hverdag, kan blusse op og blive mere tydelige.
Så det er altid en god ide at se lidt på hvad vi gør af krumspring når Fuldmånen nærmer sig, for der er ofte gode muligheder for at få øje på uhensigtsmæssige mønstre og vaner.
Dybest set handler det om at finde balancen. Ikke at udrydde det ene eller det andet, men finde den balance der gør at vi både kan føle os trygge, have tillid til os selv, og samtidig turde træde ud af komfortzonen og vise verden lidt mere af os selv. Vi får ofte mulighed for at overraske os selv med hvad vi egentlig kan byde ind med, når vi tør lidt mere.
Alt efter hvilket tegn månen befinder sig i når den er ’ny’ eller ’fuld’, så sætter energien fokus på forskellige områder af vores liv. Tegnet fortæller om en kerneenergi, som vil være et grundlæggende tema for den aktuelle måne, og månens placering i vores fødselshoroskop fortæller os om et dybere, mere personligt plan vi bliver ramt på.
Med denne Fuldmåne, hvor Månen befinder sig i Skyttens tegn, får vi altså mulighed for at se på hvor i livet vi gemmer os fra at lære vores sande selv at kende, hvor vi bruger undskyldninger for ikke at træde ud på den sti der venter på os, hvor vi vælger de komfortable løsninger der fastholder os i status quo (uanset hvor meget vi ellers længes efter og beder om forandring) i stedet for at rejse os, og gribe de muligheder der viser sig, for at udvikle os, vælge anderledes, lære noget nyt og vise os selv, at vi kan og er mere end vi troede.
Den her måne hjælper os til at få øje på hvor vi har chancen for at løfte os selv ind i et nyt niveau, hvor vi har muligheden for at få øjnene op for nye veje, nyt potentiale, nyt håb og tro på os selv og livet. Det handler om at rydde op i os selv så vi fremover tør tage de chancer der byder sig, og at have tillid til at de viser sig, fordi en ny vej er ved at åbne sig for os.
Så mærk efter hvad der kalder på jer. Hvor distraherer vi os selv med overspringshandlinger, hvor vi mister fokus? Hvor gemmer vi os fra de muligheder og chancer som livet byder os?
Se på hvad det er I gerne vil opnå lige her på dette punkt i jeres liv. Hvilket mål længes I efter at opnå? Og hvad kommer I til at gøre, for at spænde ben for at det kan udfolde sig for jer? Hvor tøver I? Hvor lader I jer distrahere? Bevidstheden om de mønstre der afholder os fra at nå de mål vi ønsker, gør os i stand til at gøre noget ved dem. Og denne måne kaster sit lys på netop det, for at vise os at der er ubetrådte veje der venter på os, når vi først tør bryde de fastlåste vaner og selvsaboterende mønstre, og tør træde ud på disse nye veje.
Uanset om det er et mål om at udvikle sin karriere, komme i form, leve sundere, skabe et godt og ligeværdigt forhold til en partner, tage en uddannelse eller noget helt andet, så se på hvad der står i vejen for at du kan nå dit mål, se på hvor du spænder ben for dig selv og fastholder dig i status quo, i stedet for at vælge anderledes og åbne op for den vej du mærker venter på dig.
Hvis vi handler og gør som vi altid har gjort, så sker der intet nyt, hvis vi ønsker forandring i livet, er vi nødt til at starte med os selv, vi er nødt til selv at handle på nye måder. Vi er nødt til at træde ud af komfortzonen og tage nogle chancer, det er der magien åbner sig, det er der vi finder de stier der fører os i nye retninger.
I månehealingen vil der være fokus på dette tema, på at få hjælp til at mærke hvor vi saboterer os selv og vores udvikling, og til at turde få øje på de muligheder der venter på os.
Der vil være fokus på at støtte os i at finde balancen mellem tryghed og handlekraft, mellem tillid og fokus, så vi kan gå styrkede videre fra Fuldmånen og blive bedre til at se de muligheder der viser sig og turde gribe dem.
Du tilmelder dig månehealingen ved at sende en mail på vestergaardastrologi@gmail.com
Pris for at deltage er 150,-
overføres til mobile pay: 26707366
Vil du gerne læse mere om hvad månehealinger er, og hvad man skal gøre, så læs mere på min hjemmeside, lige her: https://www.vestergaard-astrologi.dk/m%C3%A5nehealinger
Jeg ønsker jer en magisk Nymåne!
Kærligst
Haydée
Vestergaard-Astrologi.dk
Vil du gerne have disse opdateringer i din indbakke kan du tilmelde dig lige her:
https://www.vestergaard-astrologi.dk/seneste-nyt
Del gerne opslaget hvis du kender nogen der kunne have glæde af det!