Nyhedsbrev fra GV nr. 4 - 2022

 

Du modtager denne e-mail, fordi du abonnerer på Ghana Venskabs e-mail nyhedsbrev. Det betyder ikke, at du nødvendigvis er medlem eller er fast støtte. Hvis du gerne vil det, så klik hér og kom igang! Du kan selv afmelde nyhedsbrev eller ændre e-mail adresse nederst på siden.

Redaktør: Lone B. Schrøder, medlem af oplysningsudvalget.

 

Nu plantes der træer i Saboba

 

Ungdomscentret Saboba har indført et nyt projekt: "Green My Community Project". Centeret har plantet 10.000 træer i nogle udvalgte samfund i Saboba-distriktet i det nordlige Ghana: Kpegu, Jagridagando, Gbangbanpong og Boargbaln. Projektet er i overensstemmelse med Ghanas planer for fælles vækst og udvikling (GSGDA II), og Ghanas nationalt fastsatte bidrag til bekæmpelse af klimaændringer.


Ghanas skov- og vildtpolitik har skitseret planer for den private sektor og landbosamfund om at genoprette eroderede landskaber gennem udvikling af kommercielle skovplantager, plan- tager for små landbrugere, genplantning af ødelagte skove og støtte til at introducere træer på markerne.


Projektet forventes at give optimale muligheder for indkomstgenerering og fødevarer både helt lokalt og i distrikterne.

 

Foto: I Saboba plantes der træer

 
Læs mere her

Ekstrem høj inflation i Ghana

 

Ghana er vant til høj inflation og en høj rente – typisk mellem 10–15 procent. Men lige nu er inflationen på cirka 27-28 procent. Det er det højeste niveau siden 2004. Og cirka 4 gange højere end i Danmark, hvor inflationen ligger på 7-8 %.


Det har medført strejker i Ghana - over hele landet - af forskellige faggrupper som bl.a. lærere og sygeplejersker. Folk har krævet lønstigninger på 15-20 procent, så deres løn kunne følge bare lidt med den galopperende inflation. Heldigvis for eleverne har de været på ferie det meste af tiden, og regeringen og lærerne blev midt juli enige om en lønstigning på 15 procent. Meget pragmatisk af begge parter, når nu inflationen er dobbelt så hø
j.


 Problemet for regeringen er, at den offentlige pengekasse stort set er tom. I disse måneder forhandler Ghana med IMF om en ny finansiel støttepakke til Ghana. Regeringen siger, at eftervirkningerne fra kriserne, specielt covid-19 og krigen i Ukraine har ramt Ghana - og hele Afrika - dobbelt hårdt; flere offentlige udgifter og lavere indtægter. Cedien er også faldt med næsten 25 procent siden starten af 2022. 

 
Læs mere her

Ret til information

 

Retten til information er kritisk for et frit og demokratisk samfund. Ghana Venskab holdt en civilsamfundskonference i Accra for at sætte fokus på dette. Sammen med vores partnere arbejder vi aktivt for at sikre råderum for civilsamfundet.

 

For at sikre dialog i både Syd- og Nordghana afholdes en konference i Tamale d. 25. august.

Ghana Developing Communities Association - GDCA

YEFL-Ghana

School for Life Ghana

@clipghana

STAR-Ghana Foundation

 

 
Se mere her

Praktikanter bydes velkommen

 

GDCA bød velkommen til dette års hold af studerende fra University for Development Studies - UDS, som er i gang med deres seks ugers praktik hos GDCA og Changing Lives in Innovative Partnership - CLIP.


Først gennemgik de studerende en orienteringssession for at forberede dem på at blive integreret i arbejdsstyrken og få mere at vide om værtsorganisationerne og deres udviklingsarbejde.
Mange af disse praktikanter vil blive placeret i Empowerment for Life-programmet på både distrikts- og hovedkontoret.
Vi ønsker dem et godt ophold og ser frem til at dele vores viden og erfaringer inden for samfundsudvikling og interessevaretagelse med alle.

 

Foto: det nye hold praktikanter bliver orienterede.

 
Læs mere her

YEFL underviser i indtægts muligheder

 

Et 5-dages kursus om social virksomhed blev gennemført af Youth Empowerment for Life for unge fra ungdomscentrene. Formålet var at udstyre unge mennesker med de nødvendige færdigheder til at omdanne deres centre til sociale virksomheder i deres forskellige lokalsamfund.

 

Virksomheder der kan skabe økonomiske muligheder for mange unge mennesker og samtidig løse en del sociale problemer.

 

 Foto: fra en af kursus dagene

 
Se mere på YEFL facebook her

Daluns høvding er gået bort

 

Jim Højberg præsenterer her en lille film til minde om høvdingen i Dalun, der døde d. 2. august. En stor mand er død. Æret være hans minde. Ghana Venskab har i gennem årene haft et særdeles godt samarbejde med høvdingen, så det er en stor sorg, at han nu ikke er mere.

 

. #ghanavenskab #ghanabiblioteksvenner #CISU

 

 
Se Jims film her
 

Afrikansk kunst i Viborg

 

Sommerudstilling på Gallery LM i Viborg.

Fra den 12. juli til 21. september kan du opleve kunstværker af afrikanske kunstnere og se det smukke batiktryk.

Læs mere om udstillingen og åbningstider på

www.gallerylm.com

Gallery LM

 
Se mere her
 

Ghana Venskab højskoledag

 

Medlemmer af Ghana Venskab inviteres til en spændende højskoledag d. 8. oktober, i fængslet i Horsens.

 Temaet er Håb, Handling og Verdensmålene. 

 

Husk også Kulturmødet i Mors

d. 25-27 august

.

 
Læs programmet her

Nyt håb for behandling af malaria?

 

Malaria rammer stadig enormt mange mennesker i Ghana og er en af verdens mest smitsomme sygdomme. 200 millioner mennesker bliver inficeret hvert eneste år..

 

Eksisterende vaccine virker ikke. Måske er der (igen) veje til en effektiv vaccine?

 

.

 

 
Læs artiklen her
Klosterport 4E, 8000 Aarhus
Tel. 2323 2324

Del på sociale medier

Del på Facebook

www.ghanavenskab.dk