Her kan du læse lidt om hvad der sker på Værftet i denne tid. |
|
|
Nyt vinduesparti i legelandet |
|
|
Vi er næsten færdige med det nye vinduesparti i legelandet! Vinduet er sat i og vi nyder allerede den enorme mængde af lys der strømmer ind! Indefra mangler der nogle detaljer rundt om vinduet, og det gøres færdige henover de næste par uger. Vi er SÅ glade for det, og håber I også vil nyde det næste gang I besøger os. Vinduespartiet har været et ønske for os i lang tid, og takket være tre fonde, er det nu en realitet. Det er Bornholms Brand, Sparekassen Bornholms Fond og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat der har bevilliget midler til projektet. |
|
|
Værftet fejrer 10 års jubilæum |
|
|
På Sankt Hans aften i 2014, åbnede vi dørene til legelandet for første gang! Siden har rigtig mange mennesker været igennem huset til leg og fællesskab! Det fejrer vi ved at holde åbent med gratis entré kl. 12-19. Der er mulighed for at købe forskellige lækre ting, som boller, popcorn slushice, candyfloss, drikkelse osv. til kun 10 kr.! Vi vil også have nogle boder hvor vi fortæller om vores arbejde, og hvor du også kan høre lidt om det at være frivillig på Værftet. Kl. 14 er der gratis koncert med gospelkoret Amazing i skaterhallen. Fra kl. 16 er der også Sankt Hans arrangement udenfor på pladsen foran Værftet. Vi håber at se en masse gæster, frivillige, tidligere frivillige, samarbejdspartnere, og ikke mindst de legende børn på Værftet. Har du mulighed for at give en hånd med ift. at sælge snacks mm. så skriv meget gerne til os på info@vaerftet.dk |
|
|
Værftets klubber er vokset de sidste år, og da vores gode volontør, William, stopper til sommer, har vi i samarbejde med YFC - Youth for Christ Danmark, besluttet at ansætte Miriam Kaas Hjøllund, som klubleder på Værftet. Værftet er en lokalforening under YFC, og sammen vil vi gerne udvikle Rock Solid konceptet, med afsæt i vores egen Rock Solid klub, som er blevet 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤𝐬 𝐬𝐭ø𝐫𝐬𝐭𝐞 med op til 50 børn hver uge. Miriam bliver, efter sommerferien, ansat i en 23 timers stilling, og skal heri også hjælpe YFC's landskontor med klub-relaterede opgaver. Her på Værftet skal hun lede Rock Solid og et stort hold voksen -og ungledere. Derudover skal hun understøtte J-Kidz, Tumle Torsdag og opstarte en Kreaklub. Miriam er uddannet lærer og har været ansat på Davidskolen i 14 år. 𝐕æ𝐫𝐟𝐭𝐞𝐭𝐬 𝐤𝐥𝐮𝐛𝐛𝐞𝐫 𝐞𝐫 𝐞𝐭 𝐡𝐣𝐞𝐫𝐭𝐞𝐛𝐚𝐫𝐧 I klubberne møder vi børnene på tæt hold, og forsøger at skabe et meningsfuldt fællesskab for dem. Vi snakker med dem, om den kristne tro som vi hviler på, samt andre aldersrelevante emner. Klubberne har altid været en central del af vores arbejde og det giver god mening at investere i dem. 𝐕𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐨𝐫𝐠𝐚𝐧𝐢𝐬𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 Værftet startede for 25 år siden med ramper og rutsjebaner og et stort hold frivillige. I 2014 stod legelandet klar, og i den forbindelse, blev Værftet en del af YFC Danmark. Det betød meget for vores drift og virke, at blive en del af en landsorganisation. Siden er vores forening vokset og rummer mange aktiviteter, op til 70 frivillige og åbningsdage hele året. De ansatte fungerer som bindeled, til koordinering, økonomi, kommunikation, planlægning mm. Men uden de frivillige, kunne vi ikke drive klubber og aktivitet, holde så meget åbent, lave events osv. YFC dækker i forvejen halvdelen af Bjarne og Saras løn, som er ansat på deltid. Vil du læse lidt om de ansatte og bestyrelse, finder du det her: www.vaerftet.dk/ansatte-og-bestyrelse Vi er enormt glade for, at vi nu kan 𝐛𝐲𝐝𝐞 𝐌𝐢𝐫𝐢𝐚𝐦 𝐯𝐞𝐥𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐨𝐦𝐛𝐨𝐫𝐝, til at understøtte al vores klubarbejde - lokalt og til lands. Er du nysgerrig på hele den rejse Værftet har været igennem, så tag et lyt til vores podcast "Historien om Værftet". Du finder den der hvor du normalt lytter til podcasts, og her www.vaerftet.dk/podcast |
|
|
Frivilligfest 2024 Lørdag d. 1. juni holder vi frivilligfest for alle vores frivillige og deres familier! Derfor lukker Værftet kl. 12 denne dag. Vi skal se trylleshow, spise god mad, hoppe på hoppeborg og have en hyggelig eftermiddag sammen. Har du lyst til at være frivillig og starte ud med en fest? Så skriv til Sara på sara@vaeftet.dk senest d. 28. maj. |
|
|
Sommerferie på Værftet Fra uge 26 til 33 holder vi åbent alle dage kl. 9-16. Måske det kan betale sig for jer med et medlemskab? Der skal blot to besøg til. Læs mere her Alle vores klubber går på ferie d. 19. og 20. juni og vender tilbage i slutningen af august. Mere info følger i august. |
|
|
Status på flygtningeprojektet For 1,5 år siden søsatte vi et 3 årigt flygtningeprojekt. Ønsket var at videreføre nogle fællesskaber som Lone Mouridsen havde startet op i 2021, men hvor Værftets midler nu var sluppet op. Vi oplevede, at fællesskaberne var af stor betydning for rigtig mange mennesker, som var flygtet fra deres hjem. Vi søgte midler gennem puljer, fonde, virksomheder og private og det lykkedes os at finansiere de første to år! Det var vi så overraskede og glade for! Siden har Kvindecaféen Café Liv, og Eat 'n Talk kørt hver måned med stor tilslutning. Projektmidlerne går til mad og drikke, aktiviteter, og løn til en lille stilling, som koordinerer, planlægger, finder frivillige, ordner administrative opgaver og danner relationer. I september 2023 fik Lone beskeden om, at hun havde kræft, og det var rystende for hende og familien. Lone blev derfor sygemeldt, og med al held, stod Jannie Pedersen, som havde orlov fra sit job som sygeplejerske, klar til at overtage indtil sommeren 2024. Jannie er nu vendt tilbage til sit arbejde som sygeplejerske og stopper hos os i slutningen af juni. Det er her vi står nu. Lone er stadig sygemeldt, og mens vi beder uophørligt for helbredelse og fred til hende og familien, må vi samtidig beslutte hvad der skal ske med flygtningeprojektet fremadrettet. I juni vil vi vende tilbage med opdatering på projektet. Eat 'n Talk runder året af med en sommerfest d. 7. juni kl. 17-20 med syrisk mad. Se tilmelding her Kvindecaféen runder året af d. 15. juni. Mere info følger. |
|
|
Særlige datoer D. 1. juni - Frivilligfest Værftet lukker kl. 12 denne dag D. 7. juni - Sommerafslutning Eat 'n Talk D. 12. juni - Sommerudflugt- og afslutning for Kvindecaféen D. 19. og 20. juni - Sidste klubgang inden sommerferien Medlemsskate, SONAR musikklub, Tumle Torsdag, J-KiDZ, Rock Solid D. 23. juni - Vi fejrer 10 års jubilæum for legelandet Mere info følger Uge 26-33 - Sommer åbent - Åbent alle dage kl. 9-16
|
|
|
Har du hørt podcasten? I Værftets podcast hører vi fra seks af dem som startede Værftet. Her fortæller de om hvordan Værftet blev til, om den tro der ligger som et grundlag, og den drivkraft der drev dem til at opbygge Værftet gennem 23 år. Det er en meget inspirerende historie om iværksætteri, tro og store drømme. Du kan lytte til podcasten på vores hjemmeside hvor du også kan læse mere: www.vaerftet.dk/podcast Du kan også lytte til podcasten på Spotify. Søg på "Historien om Værftet", eller tryk her | | |
|
|
Vil du være med? Alle har ret til et meningsfuldt fællesskab! Det er det mål vi arbejder imod, og derfor laver vi klubber, spisefællesskaber, events og holder åbent, så I kan mødes på kryds og tværs. Vil du være frivillig i caféen, til børneklubberne eller i flygtningearbejdet, så har vi brug for dig. Værftet drives i høj grad af frivillige! Læs mere her Kontakt Sara for at snakke videre om mulighederne på sara@vaerftet.dk |
|
|
Tak for støtten! Tak til alle der støtter os ved at besøge os, ved at være frivillig, med bøn eller donationer. Værftet er ikke det samme uden hele dets bagland. |
|
|
Kontakt: info@vaerftet.dk - Se mere her |
|
|
|
|