Hilsen fra Værftet

Her kan du læse lidt om hvad der rører sig på Værftet i tiden.
Du er altid velkommen til at kontakte os eller blive en del af huset.
Værftet er noget vi skaber sammen.

#ditmitogvores #tropådet #fællesskabshus

KreaKlubben har fået en flyvende start

KreaKlubben åbnede for første gang i slutningen af august.

Det har været en rigtig god start og der er kommet mange børn til.

Hver onsdag mødes de i vores fødselsdagslokale, og der er blevet malet med bobleplast, lavet bogstaver af pap, garn og pynteting, malet på sten med poscatuscher og lavet sæbeboblekunst.

Op til 18 børn er med, og der er både drenge og piger. Der bliver snakket lidt på kryds og tværs, og nye venskaber spirer frem. Der opstår også gode snakke mens vi er kreative.


I YFC snakker vi jævnligt om, at vi er skabt til at skabe. Vores interesser, perspektiver og evner kommer frem, når vi sætter os ned og bruger vores hænder til at skabe kreative udtryk, og vi tror, at Gud har skabt os til at skabe smukke ting - til glæde for hinanden og til os selv.

Har du lyst til at være hjælper på KreaKlubben, så kunne Miriam rigtig godt bruge et par kreative hænder. Kontakt Miriam på miriam@yfc.dk

 

KreaKlubben mødes hver onsdag (undt. ferier) kl. 16-17.30, og er for medlemmer.
Men prøv det bare af første gang. Følg med i FB gruppen "KreaKlub Værftet".

Flygtningeprojektet er stadig i gang

I august måtte vi desværre sige farvel til Lone, der desværre stadig er syg. Derfor har vi ikke nogen ansat på flygtningeprojektet lige nu. Vi håber at en løsning viser sig inden udgangen af året.
Indtil det viser sig, fortsætter vi det gode arbejde.
Kvindecaféen fortsætter med et rigtig godt hold af frivillige kvinder som holder meget af at skabe et fællesskab for de kvinder og børn som er flygtet til vores ø.
I efteråret mødes de derfor d. 18. september, d. 23. oktober, d. 13. november og d. 11. december.

 

Eat 'n Talk fortsætter også, dog på lidt nedsat blus. Bjarne og Sara vil være med til at afholde to Eat 'n Talk i efteråret d. 4. oktober og 6. december, sammen med et godt hold af frivillige.
Der vil både være syrisk mad, som Mouna laver, og lækker Hokkaidosuppe, som Eva vil lave.
Vi glæder os til et hyggeligt spisefællesskab på tværs af vores kulturer, tro og baggrunde.

Tilmelding er vigtig ift. mad her

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Bjarne Bech på 25234343 eller på mail bb@vaerftet.dk.

Normale åbningstider

Har du styr på vores åbningstider?
Ellers kan du se dem her.

Læs mere om et besøg hos os her

 

Åbent hele efterårsferien

Vi holder åbent hele efterårsferien d. 12.-20. oktober, alle dage kl. 9-16.

I efterårsferien holder alle klubber ferie.
Det gælder Tumle Torsdag, J-KiDZ, Rock Solid, KreaKlub og Medlemsskate.

Klubberne er tilbage ugen efter, i uge 43.

Bliv medlem og spar entré

Når du bliver medlem, får du entré til kun 20 kr. i åbningstiden. Vi holder åbent i alle skoleferier, og i resten af året er åbningstiderne som ovenfor.

Et medlemskab koster 140 kr. for kalenderåret. Som medlem får du entré til 20 kr., i stedet for 85 kr. (som ikke-medlem).

Alle medlemmer går gratis til alle vores klubber.

Når du køber et medlemskab, støtter du, at Værftet kan blive ved med at være her.

Læs mere om medlemskabet her

Vil du hjælpe med at holde Værftet åbent?

For at vi kan holde mest muligt åbent, har vi brug for flere hænder til at byde vores legende gæster velkommen, særligt i weekender. De frivillige står ofte i caféen sammen med en ven, en ægtefælle, en bedsteforældre, med sine børn, en anden frivillig eller alene. Det kan du gøre som du ønsker. I caféen sælger du snacks, kaffe og entré, og den er indrettet meget simpelt og intuitiv.

At tage café vagter betyder:

  • Du inviteres ind i et meningsfuldt fællesskab med andre frivillige og gæster

  • Du inviteres med til en årlig sjov og hyggelig frivilligfest

  • Du kan tage dine børn gratis med på vagten OG drikke gratis kaffe på vagten

  • Du er med til at løfte et hus der skaber fællesskaber for børn, unge og familier

Vi efterspørger at du tager min. 1 vagt om måneden (3-4 timer). Vagterne tages i en app så du kan passe det ind i din kalender.

Skriv til Sara, så finder vi en dag hvor vi kan snakke meget mere om det.
Kontakt hende på Sara@vaerftet.dk / 42225502

Læs mere og se en video her: www.vaerftet.dk/cafévært

Børnefestival for 25. gang

D. 31. august blev Børnefestivalen afholdt for 25. gang!

Frivillige fra byen, Værftet og fra Nexø Frikirke kom og hjalp, og gav alle børn en sjov dag.
Nu giver vi overskuddet videre til børn, som ikke har det lige så godt som os.
TAK til alle der hjalp, bagte kage og smurte ærmerne op!

 

🤲 Overskuddet går bl.a. til Cambodia, hvor Monica og Simon Kronborg hjælper dårligt stillede børn og unge, som nu kan få fodboldstøvler, fodbolde, baneleje, tøj og mad. Gennem deres fodboldprojekt møder børnene nogle anderledes voksne, der vil dem, i et samfund der er præget af vold og kriminalitet.

🤲 Overskuddet går også til Colombia, hvor Lorena og Georg Koefoed fra Rønne rejser til i efteråret. Her skal de hjælpe på et børnehjem, som hjælper de mest udsatte familier med mad og omsorg, men også med hjælp til uddannelse og arbejde til forældrene. Her lever mange familier i stor fattigdom med høj risiko for kriminalitet og misbrug. 

🤲 Og så går noget af støtten også til Værftets lokale arbejde med at skabe meningsfulde fællesskaber for alle børn, unge og familier.

 

Tak til alle sponsorer

Molly’s, Holmer, Nexø Herre og Damemagasin, My Beanie, Ernas Børnebutik, Madam Stolz, Snogebæk Røgeri, Sørens Værtshus, Sport 24, Chris og Mario, Falk, Øens Blomster, Bager Mortensen, Bog & Ide, Nexø, Zjoos, Pizza Deli, Marie’s, Borre og Severin, Charlies Room, Punkt 1, Café Brumman, Brillehuzet, 365 Nexø, Kidz Cool shop, STARK, Allinge

x
 
Play Picture-in-Picture
00:00 00:00

Særlige datoer

  • D. 12.-20. oktober - Efterårsferie - åbent alle dage kl. 9-16

 

Har du hørt podcasten?

 I Værftets podcast hører vi fra seks af dem som startede Værftet. Her fortæller de om hvordan Værftet blev til, om den tro der ligger som et grundlag, og den drivkraft der drev dem til at opbygge Værftet gennem 23 år.

Det er en meget inspirerende historie om iværksætteri, tro og store drømme.

Du kan lytte til podcasten på vores hjemmeside hvor du også kan læse mere:

www.vaerftet.dk/podcast

Du kan også lytte til podcasten på Spotify. Søg på "Historien om Værftet", eller tryk her

 
Spotify

Vil du være med?

Alle har ret til et meningsfuldt fællesskab!

Det er det mål vi arbejder imod, og derfor laver vi klubber, spisefællesskaber, events og holder åbent, så I kan mødes på kryds og tværs.

Vil du være frivillig i caféen, til børneklubberne eller i flygtningearbejdet, så har vi brug for dig. Værftet drives i høj grad af frivillige!

Læs mere her
Kontakt Sara for at snakke videre om mulighederne på sara@vaerftet.dk

Tak for støtten!
Tak til alle der støtter os ved at besøge os, ved at være frivillig, med bøn eller donationer. Værftet er ikke det samme uden hele dets bagland.

Ønsker du at modtage nyhedsbrevet? Tryk her

Kontakt: info@vaerftet.dk - Se mere her

Værftet, Kystvej 2, Nexø, Denmark

Besøg vores SoMe-konti

Gå til vores hjemmeside