Torsdag d. 11/1-24 kl.12.57 er det Nymåne i Stenbukkens tegn.
Jeg holder månehealing torsdag aften fra kl. 20.30-21.00
Denne Nymåne er årets første Nymåne, og et oplagt tidspunkt til at forankre og forstærke de intentioner man har for det kommende år.
Når Nymånen er i Stenbukken, så vil energien støtte os i at manifestere, i at sætte rammerne op for de planer vi har. Det er en fantastisk energi til nye begyndelser, til at få lagt en plan så vi endelig får styr på det der har trukket ud i vores liv. Stenbukken arbejder langsigtet, det er ikke quick-fix der skal til her, men en god og holdbar plan, der rent faktisk skaber den forandring vi søger, når vi tager ansvar og gør det der skal gøres.
Vi får her hjælp til at se hvordan vi kan gøre det vi skal, og vi får hjælp til at finde motivationen til at gøre det. Så se på hvad det rent faktisk ville gøre en forskel for dig, hvad trænger til en overhaling, hvad har du drømt om at gøre, men ikke fået gjort? Hvilken reel forandring ville hjælpe dig til at skabe grobund for den retning du vil i dit liv?
Læg et budget der giver plads til at spare op til det du drømmer om at gøre. Læg en plan for at få ryddet op i garagen. Find ud af hvad der skal til for at du kan leve sundere, komme ud at rejse, male huset, eller hvad det nu er du har drømt om at få gjort, men udskudt fordi du manglede tid, overskud eller økonomi til det. Tiden lige nu støtter os så fint i at lave varige og holdbare ændringer, der fører til at vi kan opnå det vi gerne vil. Så det er bare med at få tænkt over hvad det er vi egentlig vil, så vi kan lægge en god plan og føre den ud i livet.
Der er grobund for varig forandring, for nye vaner og planer der holder. Men de starter med at vi tager os selv alvorligt, og spørger os selv hvad der egentlig skal til for at manifestere det vi drømmer om.
Luftkasteller virker ikke her, vi skal selv i gang og gøre noget ved det, men så kan vi også skabe meget mere end vi er klar over.
Ved Nymåne får vi hjælp til at tiltrække og manifestere, derfor er Nymåner altid gode til at sætte nye intentioner og mål. Det er bare vigtigt at huske at gøre plads til at planer kan ændre sig, så sæt dine intentioner, lav en plan, men undgå at lægge den så fast at den bliver fastlåst, lad dine planer og intentioner for din fremtid være åbne for udvikling og forandring, sæt tonen for dem, men lad dem udvikle sig med dit liv, i stedet for at prøve at presse livet ind i dine planers rammer.
I nymånehealingen vil du få healing til at rense ud i de blokeringer der holder dig tilbage og støtte til din motivation og dit fokus, så du kan få et stærkt fundament at bygge videre på.
Ønsker du at deltage, så send en mail på vestergaardastrologi@gmail.com
Pris for at deltage er 150,-
overføres til mobile pay: 26707366
Vil du gerne læse mere om hvordan du kan arbejde med
måneenergien, så se her:
Arbejd med månen
Jeg ønsker jer en fantastisk Nymåne
Kærligst
Haydée
Vestergaard-Astrologi.dk
Vil du gerne have disse opdateringer i din indbakke kan du tilmelde dig lige her:
https://www.vestergaard-astrologi.dk/seneste-nyt
Del gerne opslaget hvis du kender nogen der kunne have glæde af det!