Kære nyhedsbrevslæser

 

Det har været et meget spændende og travlt efterår for os begge. Vores idé og beslutning om at udbyde aftner med ”Ler, vin og kaffe”, har været en succes og det samme gælder forældre/barn og bedsteforældre/børnebørn kurser. Der har været overraskede stor interesse for ler og keramik og selvom det er helt nyt at vi tilbyder kurser, har vi allerede holdt en lang række. Vi er så taknemlige over alle de dejlige mennesker vi har mødt gennem leret og er spændt på hvor det bringer os hen. Ikke mindst håber vi også at nå ud til sårbare børn, unge og voksne med vores lerterapi forløb.

 

Dette nyhedsbrev vil derfor primært komme til at handle om afholdte og kommende kurser, men også lidt om vores dejlige rødvine som egner sig perfekt til denne årstid. Vi vil også præsentere jer for et nyt spændende produkt. Det er et meget smukt stentøjskrus, som vores datter Lisette, har designet og kreeret til HumanAid. Kruset vil snart være at finde i vores webshop og i Birgits lille keramikbutik, som er indrettet i vores værksted i haven.

I ønskes alle rigtig god læselyst og håber I må få en dejlig november, december og januar. Vores næste nyhedsbrev udkommer første fredag januar.

 

Mange hilsner fra Birgit og Jørgen

God kaffe skal drikkes af en god kop

- her i et stentøjskrus fra ”En god kop”

Vi glæder os til at præsentere de fine stentøjskrus, vores datter Lisette har lavet specielt til HumanAid. Krusene som Lisette har glaseret i solgul som på billedet og i en fin lys pebermynte, kommer snart til salg i vores webshop og i Birgits lille keramikbutik til 225 kr. pr. stk. Vi vil også tilbyde gaveæsker med et eller to krus og en pose HumanAid Coffee. En klimaneutral gaveæske med 1 krus og 250 gr. kaffe sælges for 295 kr. Med 2 krus og kaffe er prisen 515 kr. Vælges en trækasse med fx 1 krus, 250 gr. kaffe og vores skønne marcipanhjerter fra Social Foodies, kan den erhverves for 375 kr.

 
Gå til webshop

Lisette og Birgit har de selv designet og produceret den keramik som de sælger. Hver eneste kreation er 100 % håndlavet og er enten modelleret eller drejet i stentøjsler af bedste kvalitet. Efter tørring og forglødning, glaseres elementerne med fødevaregodkendte stentøjsglasur inden de brændes til over 1200 gr. Det betyder at deres keramik både tåler opvaskemaskine, mikroovn og cooker.

Birgit er i øjeblikket i gang med en større produktion af engle, bestilt til julegaver. Har du eller din virksomhed nogle særlige ønsker til keramik, så ring på nr. 2252 2760 (Birgit) eller send os en mail på info@humanaid.dk. Så aftaler vi et møde, hvor vi snakker nærmere om det.

Giv et gavekort i gave.

Det er snart tid til at tænke på advents- og julegaver. Et gavekort glæder altid!! I vores webshop kan du købe gavekort på 300, 400

og 500 kr. til køb af vores socialansvarlige varer og keramik. Du kan også glæde én, du holder af med et gavekort på et hyggeligt kursus hos os med "Ler, vin og kaffe" Eller hvad med at skrive et keramikkursus på din egen ønskeseddel? Et par af vores kursister har fået det i fødselsdagsgave af deres datter og en anden forkælede sig selv og sine to voksne døtre med et kursus. Når du køber gavekort i vores webshop får du tilsendt et link med en fil, lige til at printe ud.

Slik af egen slikskål og leg med egne racerbiler – det er bare lykken!!

Det har været en kæmpe fornøjelse at holde voksen/børn kurser og se små og store hænder kreere fine og sjove ting. Selv børn på to år har kunnet fordybe sig i timevis med ler og underglasur. Der er blevet lavet mange slikskåle, krus, lysestager og vaser, men også legetøjsbiler, madskåle til kaniner, nøgle holder til far og meget andet spændende. Der har ikke været en eneste sur mine, kun smil på læben og lys i øjnene. Vi har fået så mange positive tilkendegivelser, spontane knus og de sødeste kommentarer, det er da bare lige til at blive helt høj af.

 

At vores keramikkurser for voksen og børn er blevet så populære og det er gået så stærkt med at sælge dem, havde vi ikke drømt om. Vi havde det første mor/barn kursus d. 14. september og straks vi lagde nye op i uge 42 og 43, blev de revet væk. Derfor endte vi desværre med at skuffe flere forældre og bedsteforældre, som ikke var hurtigt ude. Vi får stadig mange forespørger og selvom vi egentligt havde besluttet at kurser med mindre børn, kun skulle være i sommerhalvåret, hvor vi kunne være ude i vores have, har vi besluttet so for at lave dem i en form, hvor børn kan sidde og modellere ved vores langbord i stuen, ligesom de unge og voksne, der kommer her til eftermiddage og aftner med ”Ler, vin og kaffe”. Så hold øje med opslag på Facebook og her på vores hjemmeside. Eller henvend dig til os med dine ønsker, så ser vi på mulighederne.

Når koppen er hjemmelavet, smager teen eller kaffen bare endnu bedre

og lyset skinner mere klart i egen stage.

Vi har haft mange dejlige oplevelser med glade kursister, der har deltaget i ”Ler, vin og kaffe” kurser. Håber også du har lyst til at komme og tag gerne en eller flere med. Er I fire eller flere personer, laver vi gerne et lukket kursus. Du kan se kursusindhold nedenfor og læse mere på vores hjemmeside under "Ler, vin og kaffe". Skriv gerne til os på info@humanaid.dk, hvis du vil have tilsendt den fulde kursusbeskrivelse. Vores åbne kurser kan også ses her og på Facebook. 

 

*  Introduktion til ler, ler terapi og Craft psykologi

*  Kort information om HumanAid, vores vin, kaffe, delikatesser og events

*  Undervisning i formgivning og grundlæggende modelleringsteknikker samt individuel vejledning

*  En bunden opgave, hvor den/de viste teknikker afprøves og herefter fri leg

*  500 g. stentøjsler (nok til du kan lave fx en mellemstor skål eller to mindre kopper)

*  Tørring og forglødning af 2 elementer (1. brænding v. 950 gr)

*  Glasering med fødevaregodkendt stentøjsglasur. Der kan vælges mellem to farver.

*  Stentøjsbrænding (2. brænding/glasurbrænding v. 1240 gr.)

*  Et glas af vores bæredygtige sydafrikanske vin

*  HumanAid Coffee (vores social ansvarlig kaffe) samt te og vand 

Shiraz, Merlot og Pinotage

Vores tre fyldige og smagfulde rødvine fra LIBBY’S PRIDE vil løfte enhver middag. De går alle godt til menuer med okse- eller lammekød og til krydrede gryderetter med eller uden kød. Du kan også servere dem til din Mortens And og de vil ligeledes passe perfekt til din julemiddag uanset om der er skal and, gås, kalkun eller flæskesteg på bordet.

Har du hang til mørk chokolade, skulle du prøve at nyde et stykke sammen med et glas af vores højt ratede Merlot, der smager af skønne solmodne solbær, brombær, vanilje og andre dejlige krydderier. Chokolade klæder også vores Pinotage, som er Sydafrikas helt specielle nationale vin og stolthed. Pinotage vine laves med mange særprægede varianter og kan have smagsnoter af fx bacon og brændt gummi. Den vi har er mere dæmpet, med en let røget smag og skøn aroma af blomme og honning og med et strejf af kirsebær og jordbær. Vores Shiraz er en dejlig fyldig, frugtig, kraftig og tør vin med skønne smagsnoter af blomme og chokolade. Det er en vin, der ligger højt på hitlisten hos vores rødvinselskende kunder.
 

Vi håber at vi med denne lille gennemgang, har givet dig lyst til prøve vores rødvine. Og ja, vi donerer fortsat 20 kr. for hver flaske vin du køber, til de unge på Beth Uriel. Du kan købe i vores webshop eller kig forbi os på Sjællandsgade 22 i Silkeborg, hvor du kan se hele udvalget af vores vine og modtage vejledning inden dit køb. Vi har også rom, gin, kaffe, chokolade, honning - lakrids bolsjer og pakker det gerne ind for dig.

Sjællandsgade 22, 8600 Silkeborg, Danmark
+45 60 75 03 48

Del via:

Del på FacebookDel på X (Twitter)Del på Pinterest

www.humanaid.dk  
Denne e-mail blev oprettet med Wix.‌ Opdag mere