Nyhedsbrev fra GV nr. 5 - 2022 Du modtager denne e-mail, fordi du abonnerer på Ghana Venskabs e-mail nyhedsbrev. Det betyder ikke, at du nødvendigvis er medlem eller er fast støtte. Hvis du gerne vil det, så klik hér og kom igang! Du kan selv afmelde nyhedsbrev eller ændre e-mail adresse nederst på siden. Redaktør: Lone B. Schrøder, medlem af oplysningsudvalget. |
|
|
International dag for skolepiger Den 11. oktober 2022, sluttede School for Life Ghana under E4L-programmet sig til resten af verden for at markere den internationale pigebørnedag i Tamale. Arrangementet, der blev afholdt under temaet "Vores tid er nu - vores rettigheder, vores fremtid", havde til formål at øge bevidstheden om de unikke udfordringer, som piger står over for, og også at fejre inddragelsen af pigers rettigheder som en særskilt gruppe i udviklingsplanlægning og -praksis. Over 70 piger og mentorer fra pigeklubber i Mion-, Karaga-, Saboba-, Kumbungu- og Savelugu-distrikterne deltog. Pigerne prioriterer uddannelse og opfordrede regeringen, ikke-statslige organisationer, traditionelle myndigheder og religiøse ledere til hurtigst muligt at prioritere og investere i uddannelse for piger. Foto: skolepiger holder taler |
|
|
Nye klasseværelser ved hjælp af fondsansøgning SMC- og PTA-netværkerne (Forældre og Lærer Forening) i lokalområdet Kpligine har taget initiativ til at afholde et fondssøgningskursus for at skaffe midler til at bygge en tilbygning med tre enheder til lokalsamfundet. Forældrene skulle yde et bidrag på 10,00 GHc pr. barn for at støtte kurset. Et tidligere parlamentsmedlem skaffede sand og cement til blokstøbning. Lokalsamfundet har indtil videre støbt omkring 4000 blokke til projektet. Derudover har lokalsamfundet også nu ændret sig i retning af mere uddannelse – dette er sket på grund af SMC's og PTA's tilgang til lokalsamfundet. Foto: Blokke der i første omgang blev støbt til klasseværelserne. | | |
|
|
Kunstnere om uligheder En 3-dages workshop blev afholdt fra den 6. til d. 8. oktober, organiseret af YEFL (Youth Empowerment for Life). Forskellige kunstnere, både historiefortællere (spoken word artists) kunstmalere og videografer var samlet for at skabe kunstværker, der belyser ulighederne i uddannelsessystemet. Deres værker var inspireret af historier fra borgerjournalister. Kunstværkerne omfattede malerier, talte ord/digte og en videodokumentarfilm om uddannelsesproblemer og mulige måder at løse dem på. Foto: Kunstnere på kursus | | |
|
|
Kønsrelateret vold diskuteres Seks kvinder der arbejder med mobile pengeoverførsler og deres mandlige slægtninge er klar til at støtte ofre for kønsbaseret vold i Mion-distriktet. We-Gain-projektet har til formål at styrke unge kvindelige iværksættere i den nordlige region gennem forskellige kapacitetsopbygnings- uddannelser i forretningsledelse. Derudover har seks kvinder med ansvar for mobilpenge-tjenester og deres mandlige slægtninge modtaget to infodage om kønsrelateret vold i Mion-distriktet. De vil nu være i stand til at yde støtte til ofrene i deres lokalsamfund og udbrede kendskabet til dette svære spørgsmål. #Womenempowerment #GBV #WeGain Foto: To af de seks kvinder på kursus | | |
|
|
Danske sygeplejersker i Nordghana Filippo Pagliai, dansk sygeplejer, skrev d. 7. september om opholdet i Nordghana: I dag har vi været ude i Choggu for at uddele malariamedicin. Området omkring Tamale er hårdt ramt af malaria, særligt nu, hvor det er regntid. Vi fulgte en gruppe frivillige ghanesiske studerende, som skulle uddele malaria præparater til børnene. Dødeligheden p.gr. af malaria hos børn i området omkring Tamale er meget høj. Uddelingen er foregået på en meget struktureret måde. Hver frivillig er ansvarlig for en "community". De går fra dør til dør i deres ansvarsområde og giver præparatet. Udover uddeling skal de også informere omkring virkning og bivirkning, samt dokumentere, at de har givet medicinen. Dokumentationen foregår både digitalt, med en tablet, men også ved at skrive på væggene hvor de har været. Nogle af borgerne er meget skeptiske, når de ser pillerne, da de fortrækker traditionel medicin, som består i en blanding af blade og urter, til at bekæmpe malaria. En stor del af arbejdet består derfor i at lytte og prøve at motivere beboerne til at give præparatet til deres børn. Foto: Børn får malariamedicin | | |
|
|
Chibeze Ezekiel i Ghana og Danmark Klimaaktivisten, Chibeze Ezekiel, var med til et møde arrangeret af CISU (Civilsamfund i Udvikling) der blev holdt på Askov Højskole 8-9. oktober. Hans gruppe har også fornyligt været rundt i Ghanas nordøstlige region for at oplyse børn om klimaforandringer. Chibeze er især kendt for sin indsats mod et kulkraftværk der skulle bygges, finansieret af kinesiske midler. "Coal kills" var deres slogan, og efter en oplysningskampagne, blev kontrakten med kulkraftværket ophævet. Dagbladet "Information" bragte en artikel om hans arbejde d. 19. oktober, hvori der bl.a. står: "Sammen med sit hold (Strategic Youth Network for Development) er han den seneste tid rejst igennem Ghana med et kamera for at dokumentere de voldsomme forandringer og skader, som landet har været udsat for" (og de film bliver taget med til COP27) Foto: En gruppe unge klimaaktivister i Bolgatanga, Nordghana. | | |
|
|
| | Skraldindsamling i Dalun Foto: Dalun-børn klar til skraldet | | |
|
| | Skraldindsamling i Jelling Sammen med samarbejdspartnere i Dalun aftalte gruppen i Jelling, at børnene i Dalun kunne samle affald den samme dag som børnene i Jelling. Dels for at vise, at affald er et problem i begge lande, og dels så de kunne blive opmærksom på, hvordan børn i Danmark er med til at samle penge til biblioteket i Dalun, Nordghana. Og trods tidsforskel og tekniske vanskeligheder, fik de snakket med hinanden, set billeder af hinandens indsamling og ikke mindst klappet af hinandens indsats. Dalun børnene sang en sang for deres danske venner, og børnene fra Jelling sang Mariehønen Evigglad. Så der var ikke et øje tørt. På Friskolen var man glade for at have haft ”gæster” helt fra Ghana – også selv om det kun var på en skærm. Foto: Jelling-børn klar til skraldet
| | |
|
|
Højskoledag i Horsens "Fængsel" Medlemmerne af GV skulle ned på knæ d. 8. oktober i den gymnastiksal hvor kriminelle elementer i fordums tid måtte hoppe og springe. Der skulle laves tape-streetart. Hver gruppe arbejdede med et verdensmål og skabte et kunstværk, der viste deres håb og handlings- plan for dette mål. Det var en sjov øvelse! Om formiddagen præsenterede Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder, FNs verdensmål - hvordan kan Danmark leve op til målene for bæredygtig udvikling? Tine Sax fra Gjern skole, fortalte om hvordan skolen arbejder pædagogisk med verdensmålene så børnene klædes på til at være handlingsorienterede individer. Et særdeles inspirerende oplæg. Vi glæder os til næste års højskoledag! Foto: GV medlemmer i fuld gang med streetart | | |
|
|
|
|