Nyhedsbrev fra GV nr. 1 - 2022

Du modtager denne e-mail, fordi du abonnerer på Ghana Venskabs e-mail nyhedsbrev. Det betyder ikke, at du nødvendigvis er medlem eller er fast støtte. Hvis du gerne vil det, så klik hér og kom igang! Du kan selv afmelde nyhedsbrev eller ændre e-mail adresse nederst på siden.

Redaktør: Lone B. Schrøder, medlem af oplysningsudvalget.

Så er der fisk

 

Der var stor glæde og begejstring i Sanguli da den første fangst af tilapia fisk blevet hevet i land.

 

Nogle af fiskene vil blive solgt så der kan blive råd til  fornyelse og forbedring af dammen, og noget af fangsten vil naturligvis også gå til husholdningerne i området, hvor kosten således bliver forbedret for mange af beboerne dér.

 

En gruppe landmænd blev støttet i bygningen af et flydende dambrug for ca. 7 måneder siden. Saboba distriktet i det nord-østlige del af Ghana er påvirket af klimaforandringerne, derfor gælder det om at finde alternative overlevelsesmåder.

Interventionen er en del af E4L programmet der også er støttet af Ghana Venskab.

 

Foto: dagens fangst 

 
Se flere billeder her

Radio dag

 

D. 13. februar var det Verdens Radio Dag - World Radio Day! Radiolytning spiller en stor rolle i udviklingen af landsbysamfund. Det er den vigtigste kilde til information og nyheder for mere end 80 % af befolkningen i Nordghana - derfor er den et effektivt redskab til at oplære befolkningen i deres rettigheder og udruste dem til aktivt medansvar for deres samfund. 

 

Alle mulige emner bliver berørt: fattigdoms- bekæmpelse, landbrug, kønsdiskriminering, uddannelse, sociale problemer, klimaforandringer, for bare at nævne nogle få. 

 

YEFL-Ghana og GV træner unge mennesker i brug af radio, og giver dem adgang til radiostationer. En af dem er SIMLI radio i Dalun.

 
Klik her og rul ned!

Clean-up! 

 

I Karaga startede året med en seriøs oprydningsøvelse, organiseret af medlemmerne fra ungdomshuset. Deres slogan er: Lad os holde op med at svine miljøet til, lad os holde Karaga ren så vi kan forbedre vores hygiejne og sundhed!

 

Der blev fejet og samlet affald hele dagen lang.

 

 

Foto: så er der fuld gang i affaldsindsamlingen

Hvor skal man forrette sin nødtørft?

 

Madam Amaama - distriktets Miljø og Sundheds ansvarlig - besøgte fornyligt Yipelgu i Tolon distriktet, sammen med holdet fra YEFL. De rapporterede: Vi er glade for at kunne fortælle, at et par husstande har sat toiletstrukturerne op og er næsten færdige. Andre har gravet hullerne,  men har endnu ikke bygget huse omkring dem. Det er gode nyheder, og fremskridtene opmuntres. Vi stødte på et medlem af lokalsamfundet, som udtrykte sin støtte til projektet. "Det er fire år siden, vi byggede vores latrin og siden har vi aldrig forrettet vores nødtørft udendørs. Det har været meget nyttigt, og jeg håber, at hele samfundet tager det til sig. At have sit eget toilet er meget bedre og mere hygiejnisk end at bruge bushen og andre åbne rum." tilføjede han.

 

Foto: et af latrinerne inspiceres

Lazychairs i Pong Tamale

 

LAZYCHAIRS - INDKOMSTSKABENDE OG FÆLLESSKAB

 

De unge aktive i ungdomsgrupperne i GV's projektområde i Nordghana kan skabe indkomster, der både kommer dem selv til gode som arbejdsløse og kommer lokale udviklingsprojekter for de unge til gode.

 

Det ser vi i denne korte video et eksempel på. Vi er budt indenfor i et lille værksted 100 meter væk fra hovedvejen i Pong Tamale.

 

Foto: Gruppen bag stolene

 
Se filmen her

I praktik i Nordghana

 

13 sygepleje- og fysioterapeutstuderende fra VIA University rejste til Ghana sammen med Ghana Venskabs repræsentant Michael Sørensen.  I forvejen havde de kæmpet

ihærdigt for at afbryde COVID19 smittekæderne - men lørdag morgen (d. 4.februar) ved 12.00 tiden kunne de endelig stige ombord på flyet til Ghana.

 

I 30 dage skal de bo hos værtsfamilier i byen Malchegu, lidt uden for Tamale, samt være i praktik på henholdsvis Tamale Teaching Hospital og på udvalgte Health Centres.

De vil løbende skrive på facebook siden om de erfaringer og oplevelser de gør sig.

 

Foto: På besøg hos høvdingen i Dalun

 
Følg facebook siden her
Klosterport 4E, 8000 Aarhus
Tel. 2323 2324

Del på sociale medier

Del på Facebook

www.ghanavenskab.dk