DEVS Update

Februar 2019

EUX indsats - markedsføring med fælles fodslag

EUX fungerer som trækplaster for erhvervsuddannelserne. Det viser undersøgelser og analyser blandt andet fra tænketanken DEA* og analysematerialet CHOICE.** Et fokus på EUX uddannelserne er derfor et naturligt fokusområde i aktivitet 3.1 Ny Fortælling.

 

Gennem EUXernes egne personlige fortællinger har projektet lanceret en EUX kampagne, som partnerskolerne kunne bruge til at skabe brandkendskab om EUX uddannelserne med. Kampagnen blev lanceret hen over julen og ind i det nye år i de nordjyske biografer, på alle partnerskolers hjemmesider og deres sociale medier.

 

Se kampagnefilmen her: https://www.eudprojekt.com/blog/unge-fortæller-om-livet-som-euxer

Læs elevfortællingerne på DEVS Blog: https://www.eudprojekt.com/blog

 

* http://dea.nu/node/1683?fbclid=IwAR1AsacOxt2CceqEJEZhlm4ipz0XO-dkpyp7AIhVE7Xi3CNJ9QwJCBt7-2U

** https://docs.wixstatic.com/ugd/377b47_49ab3a36fa504ae6843af2a56741bbf0.pdf

Gamemasters evaluerer på vejledningsredskabet City Of Educatia

”Det er en fed måde at være vejleder på.” ”Formatet passer den unge og oplysningsgraden er høj.” ”Jeg oplever, de unge har haft en positiv og sjov dag, når vi afslutter spillet.”

Sådan lyder nogle af tilbagemeldingerne fra de gamemasters, der har afviklet spillet City Of Educatia i forbindelse med projektaktiviteten 1.1 Introforløb. Oplevelsen og erfaringerne er overvejende positive fra alle gamemasters, der var samlet til sparrings- og evalueringsmøde i slutningen af januar.

 

Stort set alle gamemasters har pt været i trøjen og ført 6. og 7. klasses folkeskoleelever igennem en dag i augmented reality.

Kick off - Bliv et bedre modtageapparat

I aktivitet 3.1 Ny Fortælling arbejdes der med flere forskellige indsatsområder i kampen om at ændre i erhvervsuddannelsernes image. Blandt andet tager aktiviteten et greb om erhvervsskolernes kommunikationskultur, og hvordan den forplanter sig i egen organisation og helt ud til vores slutbrugere – kommende og nuværende elever. Det sker i indsatsen Modtageapparatet.

 

Mandag den 4. februar mødtes omkring 130 medarbejdere fra alle partnerskoler i Aalborg til Kick off på emnet sammen med Søren Bechmann, grundlægger af Service Design Institute. Her var undervisere, vejledere, ledere og administrative sat i stævne til at tage et kig indad i egne hverdage og roller, når det handler om at være ambassadør for sin skoles kommunikationskultur. Kick off arrangementet følges op af workshops på alle partnerskoler, der alle afvikles i løbet af marts måned.

 

Hør Søren Bechmanns egen fortolkning af emnet blot få minutter før Kick off arrangementet gik i gang.

x
 
Mute
00:00 00:00

DEVS Update

Den Erhvervsfaglige Vej til Succes er et regionalt samarbejde, der strækker sig fra Tradium i Hobro til Frederikshavn og Hjørring i Nord og Thisted i vest. Vi er spredt over et stort areal. Sideløbende med den daglige drift og hverdagens gøremål igangsættes projektets aktiviteter med helt klare måltal i sigte og særligt tilrettelagt indhold. Men hvad gør de andre skoler? Hvor langt er de med idéer og planlægning? Nåede vi delmålene – og hvad synes de unge egentlig om vores benarbejde – nytter det noget?

 

DEVS Update er projektets statusopdateringer og nyheder og har til hensigt at være en medspiller i videndelingen om projektet og understøtte sammenhængskraften i projektets samlede budskab om erhvervsuddannelsernes mange muligheder.

 

Har du lige tilmeldt dig DEVS Update, så husk at du kan følge projektet på de sociale platforme her:

Facebook og Instagram. 

 

 

EUC Nordvest, Kronborgvej 119, 7700 Thisted, Danmark
27 24 50 07

Del på sociale medier

Del på FacebookDel på X (Twitter)

Gå til projekts hjemmeside  
Denne e-mail blev oprettet med Wix.‌ Opdag mere