Vi håber I alle har det godt derude i den danske sommer, hvor vejret har været meget omskifteligt med store temperatursvingninger. I nyhedsbrevet for august kan du bl.a. læse om vores møde i Aarhus med Fritz Van der Lecq fra UCT Student YMCA og om vores projekt med Beth Uriel, som gerne skulle være med til at afhjælpe nogle af de økonomiske udfordringer, Melvin Koopman står med på ungdomshjemmet. Som her oplever de i Sydafrika store prisstigninger på brændstof og på hjemmet har de har svært ved at finde penge til at betale de for høje el og varmeregninger. De har også udfordringer med at finde pengene til at betale for de unges skolegang, mad og andre essentielle ting. Vi har også skrevet en lille artikel om vores inspirerende tur til Tyskland og Frankrig, hvor vi kørte af de berømte vinruter og besøgte en række af de mange fine vingårde og vinslotte, der findes i vindistrikterne omkring Mosel og Rhinen samt i Alsace, Bourgogne og Provence. Mange sensommerhilsner fra Birgit og Jørgen |
|
|
Vi har fået dejlig ny vin og frisk kaffe på lager Hvis I som os har nydt skønne aftner med dejlig mad og kølig vin, trænger I måske til nye forsyninger og med en frisk sending af Libby´s vin på lager, er vi klar til at modtage bestillinger. Hen over foråret, hvor vi fik udsolgt af Libby´s hvidvine, hjemkøbte vi nogle andre gode bæredygtige vine fra Sydafrika. Vi har stadig enkelte af disse vine på lager, som vi sælger til interesserede kunder. De er ikke at finde på hjemmesiden, men vi kan kontaktes på mail eller telefon for nærmere info og priser. Vin, kaffe og og vores andre varer kan ses og bestilles i vores webshop på humanaid.dk. Vi leverer direkte til døren, men det er også muligt at afhente sine varer hos os på Sjællandsgade 22, 8600 Silkeborg og dermed spare forsendelsesomkostningerne. Vi anbefaler at du ringer til os på mobil 6075 0348 og aftaler tid for dit besøg, så du ikke kommer til at køre forgæves. Hvis du ønsker at købe en gavekasse eller to, tilbyder vi at pakke vi ind med det samme. Du kan også ringe og afgive bestilling, så har vi gaven klar til du kommer. Med vores gavekasser, følger et postkort med til en personlig hilsen og skal gaven bringes ud af os, skriver vi gerne kortet for dig. Udover de klimaneutrale gavekasser som ses på billedet, har vi et udvalg af vinposer, vinæsker og trækasser. Bestillinger på vinsmagninger og foredrag samt større bestillinger af vin- og firmagaver herunder medarbejderjulegaver, kan ligeledes foregå ved personlig henvendelse, over telefonen eller ved at sende en mail til info@humanaid.dk |
|
|
Nye prioriteringer af vores arbejde Vi valgt at vi i en periode i stigende grad vil arbejde for at skaffe støtte og økonomiske midler til vores projekter og partnere gennem samarbejdsaftaler og fondsansøgninger. Vi håber der er mange både private, virksomheder og organisationer, som vil følge med i dette arbejde og give deres støtte. Vi vil fortsat arbejde ud fra FN´s Verdensmål og i endnu højere grad forsøge at gøre opmærksom på udfordringer, som socialt udsatte kæmper med rundt omkring i verden. Vi vil fortsætte med at videresende donationer af vinsalget og håber at vi vil få et øget antal bestillinger på gavekasser, foredrag og vinsmagninger, så vi af den vej kan fremme kendskabet til vores hjælpeprojekter og de partnerskaber vi har indgået. Det er et spændende, men også stort arbejde at udtænke og gennemføre projekter og udfærdigelsen af projektbeskrivelser og fondsansøgninger o.a. er meget tidskrævende. Vi har også haft brug for at få frigivet tid og ressourcer til arbejde og opgaver udenfor HumanAid og derfor har Birgit, som har taget over på de fleste opgaver, besluttet at skære ned på antallet af nyhedsbreve, så de udkommer en gang i kvartalet. Ligeså vil vi også poste færre opslag på Facebook og Instagram. Vi håber at høre fra jer, hvis I har kendskab til folk eller selv kunne være interesseret i at høre mere om vores arbejde, måske har idéer til os og eller har lyst til at bakke økonomisk op om et eller flere af vores projekter. Vi vil i så fald meget gerne invitere til en videre snak over en kop god kaffe eller et glas dejlig vin. |
|
|
Mentorordning en del af vores skole- og uddannelsesprojekt I starten af juli havde vi fornøjelsen af at mødes med Fritz Van de Lecq, som leder af UCT Student YMCA, der er et studiecenter for studerende ved universitet i Cape Town (UCT) Han gæstede Aarhus i forbindelse med verdenskonferencen World Council 2022 -YMCA International, men tog sig tid til at holde møde med os om vores fælles skole- og uddannelses projekt vi har lavet for at støtte de unge på Beth Uriel. Lige som os, har Fritz Van de Lecq, set et stort behov for at hjælpe Melvin Koopman med at løfte den kæmpe opgave, det er at skaffe skolegang og den nødvendige lektiehjælp til ”sine drenge”, hvilket er hans primære bevæggrund for at være trådt ind i projektet. At de universitetsstuderende, som han hjælper så også får glæde af projektet, er han naturligvis meget glad for. Projektet, der består af flere delprojekter, har til formål at give individuel støtte til de unge på Beth Uriel, så de kan lykkedes i at tage en uddannelse. En afgørende forudsætning for det, er at de får udviklet deres personlige kompetencer, der kan gøre dem i stand til at tilegne sig faglige kundskaber i de helt grundlæggende fag som engelsk og matematik. Disse kundskaber er mangelfulde hos alle de unge, der bor på hjemmet. Alle har de store udfordringer med at regne, skrive og læse. I mange tilfælde har de unge inden de kommer ind på Beth Uriel, levet et hårdt liv på gaden og haft en barndom, hvor de skulle klare sig selv. Kun de færreste har gået i skole og den undervisning de eventuelt har modtaget, tåler ingen sammenligning med den kontinuerlige skolegang og den høje undervisnings kvalitet, som vores danske skolesystem leverer. I projektet indgår en mentorordning, som i al sin enkelthed går ud på universitetsstuderende, som kommer fra fattige familier i landområderne rundt om Cape Town, uddannes og ansættes til at være lektiehjælpere og mentorer for de unge på Beth Uriel. I Sydafrika er prisen for studiebøger meget høj og derfor er de universitetsstuderende meget glade for at kunne tjene lidt på at være mentorer. De får også brugbare erfaringer, der kan skrives på CV’et. Det er derfor ikke kun langt billigere, men det giver også rigtig god mening at aflønne de studerende i forhold til at hyre etablerede virksomheder, som tager sig godt betalt for deres ydelser. Det honorar de tager svarer ofte til prisen i Danmark. Vi har store forhåbninger om at mentorordningen må blive en succes, der give bedre fremtidsmuligheder både for de unge på Beth Uriel og de universitetsstuderende. Både vi i HumanAid, Fritz Van de Leck og Melvin Koopman, leder af ungdomshjemmet Beth Uriel, er meget glade og taknemlige for det samarbejde, vi har fået etableret hvor vi er i tæt kontakt med hinanden. Uden penge kommer vi imidlertid ikke langt, så vi håber meget at der rundt omkring i Danmark er privatpersoner, virksomheder og organisationer, der vil støtte projektet. Vi er meget interesseret i at indgå samarbejde med andre, der som os vil være med til at tage et socialt ansvar. I er meget velkomne til at kontakte os for at høre mere om hvordan I kan støtte os og vores partnere økonomisk og hvis I ønsker det tage aktiv del i vores arbejde. Kender I nogle, som kunne tænke sig at være med på den ene eller anden måde, vil vi være taknemlig, hvis I vil etablere en kontakt eller give os oplysninger, så vi selv kan rette henvendelse. Noget af det I alle kan gøre for os og som har stor betydning, er at sprede budskabet om HumanAid og vores projekter. Fortæl gerne andre om hvordan de kan støtte ved at købe vores bæredygtige varer, bestille socialansvarlige gavekasser og booke os til at holde foredrag og vinsmagninger – og husk at vi kommer ud både til private, foreninger og virksomheder. I kan også dele og like vores opslag, lave anmeldelser og opfordr folk omkring dig til at abonnere på vores nyhedsbrev. Effekten af mund til mund reklame er svær at måle og viser sig måske først efter lang tid. Men den er gratis og kan ende med at få mærkbar betydning og komme til at udgøre en større forskel end det lige umiddelbart kan ses. I bedste fald kan det vise sig at en kontakt, kan være med til at åbne døre, skaffe kundeemner og skabe nye muligheder ikke kun for os og HumanAid, men også for dem vi så gerne vil hjælpe til bedre livsvilkår. På forhånd TAK for denne uvurderlige støtte. |
|
|
Rabat på køb af varer og gaver til abonnenter af vores nyhedsbrev Da vores nyhedsbreve fremover vil udkomme 4 gange om året og ikke som nu en gang om måneden, ophører vi med vores konkurrence og de månedlige tilbud på vin og andre produkter, som vi har kørt med indtil nu.
Vi har valgt at vi i stedet vil tilbyde vores abonnenter 10 % rabat på privat køb af vin, gin, rom, kaffe og delikatesser, der samlet beløber sig til 1.500 kr. og derover. Ønsker I at gøre brug af denne rabatordning, bedes I kontakte os for en rabatkode inden I afgiver jeres bestilling. Det kan nemt gøres ved at ringe eller sende en sms til 6075 0348.
Vi håber at I vil opfordre andre til at blive abonnenter og følge os på Facebook og Instagram. Hvis I synes vi er gode at handle med og I kan lide vores produkter, vinsmagninger, foredrag og projekter, vil vi være meget taknemlige for jeres støtte i form af anmeldelser på trustpilot og google samt likes og delinger på de sociale medier. |
|
|
Vores HumanAid Coffee kan stadig fås til lav udsalgspris og nu i to størrelser I har nok lagt mærke til at kaffepriserne ikke bare i Danmark, men hele verden er steget markant og desværre falder de formentlig ikke foreløbig - snarere tværtimod. Fra august 2020 til august 2021 steg prisen på Arabica bønner med næsten 50%. Vi har købt godt ind inden alle prisstigningerne, så derfor sælger vi stadig vores HumanAid Coffee til en rigtig god pris. Vi har netop fået en stor sending frisk ristet kaffe hjem og som noget nyt har vi også fået pakket vores HumanAid Coffee i 250 gr. poser. Vi sælger dem til kr. 55 pr. pose og det er samme pris om du vælger formalet eller hele bønner. En af de åbenlyse fordele ved at købe de mindre poser, er kaffen holde sig frisk længere i uåbnede poser. Når først posen er brudt, er der risiko for at kaffen kan miste noget af sin aroma, hvis den ikke bliver brugt i løbet af kort tid. De små poser koster ikke mere end en lille blomst og gør dem til perfekte som værtsgaver til alle kaffeelskere. Skal gaven være lidt større, kan du supplere med vores marcipanhjerter overtrukket med skøn mørk chokolade. Så bliver det ikke meget bedre.
Når du køber vores socialansvarlige kaffe, er du med til at støtte hårdt ramte fattige mennesker i Nicaragua. Befolkningen lever under ekstrem stor utryghed efter at en politisk og humanitær krise brød ud i 2018 og nu truer demokratiet og de svære tider med pandemi har forværret situationen. Siden 2018 er over 100.000 flygtet ud af landet heraf rigtig mange unge. Mange er taget sydpå til nabolandet Costa Rica, men der er også flygtninge, som har taget den lange rejse til Danmark. Den store flugt fra landet betyder at kaffebønderne i El Coyolar, hvor vi får vores bønner fra og alle andre kaffeproducenter, har svært ved at finde folk til at passe plantagerne og få bønnerne plukket og bearbejdet. Den kaffe vi forhandler, HumanAid Coffee, bliver købt direkte hos bønderne til fair mindstepriser, medarbejderne er sikret en god løn og der gives midler til at hjælpe lokalbefolkningen i området. Det er det vi kalder social ansvarlig kaffe og det giver en god smag i munden. Billedet herunder er fra tørremøllen i El Coyolar, hvor bønnerne ligger og tørre i såkaldte afrikanske senge. |
|
|
Udvidet samarbejde med Y-Camp i Kalundborg I skrivende stund arbejder vi sammen med Henrik Lykke og Y-Camp i Kalundborg om at udvide vores samarbejde og udvikle et barista- og udvekslingsprojekt. Vi har fra begge sider mange idéer, som vi er i gang med at få konkretiseret og forhåbentlig får faciliteret hen over efteråret. Y-Camp er en forening, der som os er registreret som en social- økonomisk virksomhed RSV, der drifter på almindelige markedsvilkår. Her arbejder frivillige voksne med at skabe innovative og meningsfyldte fritidsjobs til de unge i lokalområdet. De samarbejder med de unge om at drive en ny Café og butikken Thumbs Up, hvor de sælger unika produkter fra social økonomiske virksomheder. Der er netop blevet indrettet et meget fint hjørne med vores vin og kaffe. Så er I eller kommer I på Kalundborg egnen, skal der herfra lyde en stor opfordring til at aflægge deres butik og café et besøg. Er I bosat i området, skulle I også tage og kigge nærmere på de ydelser Y-Camp tilbyder, fx har de en havetjeneste. Vi glæder os til at fortælle mere om vores samarbejde i nyhedsbrevet, der udkommer i starten af november. |
|
|
Vin tur Vi vil slutte med at fortælle lidt fra vores spændende inspirationstur rundt i de tyske og franske vindistrikter, som har været på her i juli. En stor del af turen, fulgte vi nogle af de kendte og meget smukke vinruter bl.a. dem der løber langs Mosel og Rhinen, men vi var også nede af de franske vinruter, som går gennem Alsace, Bourgogne og Provence. Vi er blevet beriget med en række gode vinoplevelser. Overalt på de fineste vinslotte og familie drevne vingårde med stolte historier og traditioner, er vi blevet mødt med stor gæstfrihed. Vi har smagt på en masse dejlig vin og fået en mængde information om de enkelte vinene, dyrkningsmetoder og jordbundsforhold, som er meget afgørende for kvalitet og smag. Der er kommet stor fokus på mindre brug af sprøjtemidler og mange steder er produktionen omlagt så den nu er helt eller delvis økologisk. Biodiversitet er også noget mange vinproducenter tager hensyn til. Socialansvarlighed så vi udlevet på smukkeste vis på en vingård i Tyskland, hvor de ansatte havde funktionsnedsættelser og handicaps og boede i beskyttede boliger som var opført på grunden. Udover at have et vinudsalg var der også et lille supermarked, hvor der udelukkende blev solgt økologiske varer og hvor de fleste grøntsager på hylderne kom fra deres gartneri, der lå ved siden af vingården. Det har været meget spændende at få udvidet vores kendskab til de mange gode vine, som kommer fra disse populære områder i Europa og måske udvider vi en dag vores sortiment med vine fra andre og mere nærtliggende vinproducenter. |
|
|
|
|