Det er sommersolhverv torsdag aften kl. 22.50
Jeg afholder solhvervshealing fredag ved solopgang kl. 04.30
På torsdag er det sommersolhverv. Sommersolhverv sker når Solen træder ind i Krebsens tegn, her får vi årets lyseste døgn, og Solens kraft er på sit højeste.
Det har altid været en tid der er blevet hyldet for sit lys, sin kraft og den magiske kvalitet der er ved døgnene her ved midsommer, de lyse nætter, og solen der nærer alt med sit lys og sin styrke og glæden der spirer ved at alt summer af liv og kraft.
Er man urtekyndig, ved man formentlig at dette er natten hvor man skal høste de urter der skal helbrede, give ny energi og hjælpe en igennem de mørke vintermåneder. Energien i planter og urter siges at have ekstra stærk kraft i dette døgn.
Har man krystaller der tåler sollys, så kan de med fordel renses og lades op med stærk ny energi, ved at lade dem ligge i solens lys på denne dag, tåler de ikke direkte sollys, kan de lade op over natten ved at lade dem ligge ude til morgenduggen falder, så de kan suge denne magiske nats energi til sig.
Solopgangen morgenen efter Solhverv har en rensende og styrkende kraft, så har man mulighed for det, kan det være en rigtig god ide at gå ud i naturen og nyde den stille morgen, medens Solen rejser sig over horisonten og lader sit lys sprede sig over land og by. Her kan bede om kraft og styrke til det næste år, man kan bede om at når man rejser sig efterlader man den ham man er klar til at slippe, så man kan træde ind i dagens nye lys, klar til at møde livets nye kapitel.
Natten ved solhverv siges at være fuld af magi, her er sløret mellem verdenerne tyndt og energien flyder let. Ønsker man at kommunikere med naturånder elller bare føle sig stærkere knyttet til naturen omkring sig, så er denne nat perfekt til dette, sid ude i nattens ro og mærk det der rører sig både inde i dig og omkring dig. Forbind dig med dig selv, med jorden og med nattens magi, og lad det hele lande og falde til ro inde i dig på en ny måde. Det er en transformerende og kraftfuld energi, der kan hjælpe os til at komme i kontakt med de mere magiske dele af os selv.
Jeg holder fredag morgen, ved solopgang, en healing hvor vi tapper ind i disse energier, får fyldt vores energilagre op og forankrer denne nye saft og kraft fra både Solen og naturen omkring os. Det er en rensende, styrkende healing der vil styrke kontakten til os selv og hjælpe os med at træde ud af gamle forældede energier så vi kan møde den næste del af vores liv, uden unødvendig bagage, og med batterierne fyldt op at livsbekræftende solhvervsenergi der giver os mod til at se livet i øjnene med håb og tro på fremtiden.
Vil du med til denne healing, så send mig en mail på vestergaardastrologi@gmail.com
Pris for at deltage: 150,- kr.
Healingen foregår som fjernhealing, så du skal altså ikke møde op nogle steder, du kan være i din seng, din sofa, eller gå ud og sidde og nyde solopgangen udenfor, medens healingen står på. Du er også velkommen til at sove, hvis det er for tidligt for dig, energien skal nok gøre sit alligevel, men du vil få mest ud af oplevelsen, hvis du er vågen imens.
Healingen varer ca. 30-45 minutter, og man får en kollektiv, skriftlig tilbagemelding på healingen når den er færdig.
Betaling sker på mobile pay: 26707366
Tilmelding: vestergaardastrologi@gmail.com
Kærlig hilsen
Haydée
- vestergaard-astrologi.dk